tracezilla EDI
tracezilla EDI er en metode til at udveksle dokumenter og varenumre elektronisk mellem virksomheder, som har en konto hos tracezilla.
Med tracezilla EDI kan du automatisk indlæse dokumenter, som omdannes til ordrer på din tracezilla-konto. Se hvordan du sender ordrer via tracezilla EDI.
Du undgår at taste alle ordrelinjer ind i dit system, hvis din handelspartner allerede har indtastet dem. Det frigiver tid og reducerer risikoen for fejl.
Du kan også sende et varekatalog med dine varenumre til dine kunder, og kunderne kan så indlæse varenumrene som varearter på deres tracezilla-konto. Læs mere om varekataloget
Sæt forbindelse mellem varenumrene med partnerrelationer
Der skal angives en såkaldt partnerrelation på varearten for at fortælle tracezilla, at der skal sættes lighedstegn mellem to varenumre. Så vil tracezilla vide, at et varenummer hos kunden korresponderer til et specifikt varenummer hos leverandøren.
Når varearter oprettes via et tilsendt varekatalog, bliver der automatisk oprettet partnerrelationer på alle indlæste varearter. Læs mere om varekataloget.
Selv hvis varenumrene er ens, skal der tilføjes en partnerrelation hos enten leverandøren eller hos kunden. tracezilla kan ikke gå ud fra at der er tale om den samme vare, selvom begge parter benytter samme varenummer. Hvis partnerrelationen rettes hos den part som har sendt dokumentet, skal dokumentet oprettes igen (ny version) og sendes på ny.
Læs mere om opsætning af en partnerrelation her.
Hvis du har spørgsmål til tracezilla EDI, er du altid velkommen til at kontakte tracezilla Support. Du kan se vores kontaktinformation på www.tracezilla.com