Returnering af solgte varer
Hvis en kunde ønsker at sende en vare retur, skal du oprette en returordre på baggrund af salgsordren. Du finder dine salgsordrer ved at vælge Salg i topmenuen og klikke på Ordrer i dropdown-menuen. Du kan finde din salgsordre ved hjælp af søgefiltrene i venstre side. Du finder tidligere salgsordrer ved at markere Afsluttede ordrer under Status-filteret.
Du får vist dine returordrer ved at klikke Salg i topmenuen og vælge Retur i dropdown-menuen.
Opret returordre
- For at oprette en returordre skal du gå ind på den salgsordre, der skal returneres, eller delvist returneres, ved at klikke på Salg i topmenuen og vælge Ordrer i dropdown-menuen. Klik på den pågældende salgsordre.
- Klik på Opret returordre i øverste højre hjørne, og derefter Opret nu. Du bliver nu navigeret til returordren.
- Hvis du ønsker at ændre i ordredetaljer eller leveringsoplysninger, kan du gøre dette ved at klikke Redigér i ordrehovedet. Her kan også indtastes en Bemærkning, der skal fremgå af ordredokumenter, eller en Intern kommentar til ordren, der ikke skal fremgå af dokumenter.
- Klik nu på varepartilinjen for det vareparti, der skal returneres.
- Klik på den blå knap i højre side ud for varepartiet, og vælg Redigér i rullemenuen.
- Indtast Antal, der skal returneres.
- Hvis varen skal tilbage på lager, skal Forsyningsstatus ændres fra Tabt til Bekræftet.
- Klik Gem.
- Gentag, hvis flere varepartier returneres. For de varepartier, som ikke returneres, skal der blot stå 0 under Antal.
- Du kan oprette en ordrebekræftelse ved at vælge fanen Dokumenter og klikke på Opret ordrebekræftelse. Du kan også oprette ordrebekræftelsen ved at klikke på Returordre i feltet Hurtigadgang til dokumenter.
- Du kan nu klikke Modtag ordre, for at få varerne retur på lageret.
- Hvis kunden skal krediteres, klik da Opret kreditnota øverst i højre hjørne. Kreditnotaen bliver oprettet på baggrund af de ændringer, du har indtastet i returordren.
Hvis du har brug for at oprette en returordre for nogle varepartier, som blev sendt til en kunde, før I begyndte at bruge tracezilla, har du mulighed for selv at tilføje returnerede varepartier til returordren ved at klikke på Opret varepartier under Returnerede varepartier.