Mængderegnskab for komponenterne alkohol og emballageaffald
Rapporten Mængderegnskab/Komponent/Ordret kan bruges til at få overblik over registrerede mængder på to forskellige komponenter; alkohol og emballageaffald.
Rapporten findes under Salg > Rapporter > Mængderegnskab/Komponent/Ordret og er inddelt i to faner; Alkohol og Emballageaffald. I venstre side findes et filter, hvor det er muligt at filtrere ift. land, ordretype, kunde, vareart, tags på hhv. ordre, kunde og/eller vareart, samt leveringsdato og ejet af. For ordretype er der tre muligheder, hhv. Salg, Retur og Salg, Retur. Hvis ordretypen Salg, Retur vælges, trækkes antallet af returnerede enheder fra antallet af solgte enheder.
Emballageaffald
Mængderegnskabet for dit emballageaffald kan genereres med ganske få klik. Vælg fanen Emballageaffald og indstil filteret med den ønskede leveringsperiode samt eventuelt øvrige felter. Hvis din virksomhed sælger de samme varearter til flere forskellige lande, vil det sandsynligvis give mening at filtrere på land, så du ikke indberetter mere emballageaffald, end du har sendt på det danske marked (eller andre markeder ift. andre ordninger).
Tabellen opdeler mængderne af de forskellige emballageaffaldsmaterialer i hhv. genanvendelig, ikke-genanvendelig og farlig for hhv. husholdningsaffald og erhvervsaffald - lige klar til at indberette.