Vejledninger

Dokumentation af tracezilla

Integrationslog

I tracezilla kan du se en integrationslog, som viser beskeder, der kan relateres til handlinger imellem tracezilla og en integrationspartner. Du kan både se integrationsloggen for en specifik ordre og for alle integrationsbeskeder.

Du kan læse mere om integrationerne i tracezilla her.

Sådan finder du integrationsloggen

Den generelle integrationslog viser alle integrationsbeskeder og kan bruges til at finde både specifikke og generelle beskeder, f.eks. hvis beskeden ikke vedrører en bestemt ordre.

  1. Klik på dit virksomhedsnavn i øverste højre hjørne og vælg Integrationslogs i rullemenuen.
  2. Du kan bruge filteret Nøgleord i venstre side til at søge efter en bestemt ordre, vareparti og spor f.eks. leverandørens varenummer.
  3. Du kan klikke på en række for at åbne den og se den fulde logbesked. Her vil du også få oplysninger, som kan være med til at identificere hvor en fejl er opstået. Oplysninger kan f.eks. være ordrenummer eller varenummer.
  4. En besked kan slettes ved at klikke på den røde Slet-knap i højre side.

Sådan finder du integrationsloggen for en ordre

Integrationslog på en ordre vil kun vise beskeder for den specifikke ordre.

  1. Gå til din ordre ved at klikke på topmenuen og vælg ordrer i rullemenuen. Det kan f.eks. være en salgsordre. Klik på Salg i topmenuen og vælg Ordrer i rullemenuen.
  2. Find den ordre, du gerne vil se integrationsloggen for. Du kan eventuelt bruge filtrene i venstre side til at søge ordren frem.
  3. Klik på fanen Integrationslog nederst/midterst i ordrebilledet.

 

Sådan læser du kolonnerne i integrationsloggen:

App Dette er den integrationspartner som beskeden vedrører, f.eks. en 3PL partner eller B2B-Backbone.
Alvorlighed Dette er alvorligheden af meddelelsen. Det kan være info, advarsel og fejl. Hvis alvorligheden er Info kører integrationen som den skal.
Scope Dette viser, hvilken handling meddelelsen vedrører f.eks. order picking eller order create.
Logbesked Dette er meddelelsen som beskriver statussen for integrationen relateret til scopet.
Oprettet Her vises dato og klokkeslæt for oprettelse af meddelelsen.
Oprettet af Dette navnet på personen som har oprettet ordren eller er ejer af organisationen. Det vil oftest være ejeren af organisationen, fordi det er en computer, som opretter beskeden.

Indhold