Vi trykker på send i tracezilla, og så bliver der automatisk indberettet til Fiskeristyrelsen

Stig Wittrup

Ejer, bestyrelsesformand og fiskeskipper, Wittrup Seafood A/S
Wittrup Seafood A/S

 

Hvad laver Wittrup Seafood?

Wittrup Seafood producerer og sælger levende blåmuslinger fra danske farvande til detailhandel, grossister, fiskehandlere og restauranter i hele Europa. De friske blåmuslinger har en holdbarhed, der svarer til cirka halvdelen af hvad den er for f.eks. mælk, og derfor skal det gå hurtigt.

Virksomheden har daglig levering til alle lande, hvor bestillinger lagt om formiddagen oftest leveres allerede næstkommende dag inden middag. Firmaet grundlagdes af brødrene Stig og Rasmus Wittrup tilbage i 1989 og er i dag en af Danmarks største leverandører af håndsorterede blåmuslinger.

Hvorfor har I valgt tracezilla?

Store økonomiske fordele ved at bruge tracezilla frem for at have det håndlavet

Vores tidligere virksomhedssystem og økonomisystem var blevet forældet, så vi kiggede efter noget nyt. Bogholderiet havde et ønske om at bruge e-conomics, og det var igennem dem vi fandt tracezilla, da de har en integration. Men vi prøvede faktisk først at lægge det hele over i et andet anerkendt ERP-system, hvilket gik helt galt. Og derfor var vi en smule nervøse over hvordan det ville gå med overgangen til tracezilla, men der har slet ikke været nogle problemer. tracezilla passer meget bedre til vores tankegang. Samtidig kunne vi også se store økonomiske fordele ved at bruge tracezilla frem for at have det håndlavet.

Selvom tracezilla er en standardplatform, som passer mange typer virksomheder, så har vi fået rigelig hjælp med tilpasninger. Vi har for eksempel et lidt anderledes produktionsflow og tracezilla har været rigtig gode til at finde løsninger, der passer vores forretning.

Hvilken funktionalitet betyder mest for jer?

Integration til Fiskeristyrelsen

Hver gang vi får en levering, skal det indberettes til Fiskeristyrelsen inden for 48 timer. Det vil sige, at hver eneste dag når vi har lavet et indkøb hos en fisker, skal vi indtaste hvor det kommer fra, hvem det kommer fra og hvor meget det vejer. Derefter trykker vi på send i tracezilla og så bliver det automatisk indberettet til Fiskeristyrelsen. Når vi så er færdige med at producere varen, laver vi en ny indberetning, dog med den forskel at vi også har nettomængde og priser på. Alt dette skal indberettes og vi får flere leveringer hver dag. Der er ganske få ting vi skal manuelt ind over. Det meste skal bare godkendes. Og det virker rigtig fint!

Automatisk beregning af afgifter

Efterfølgende skal der laves en afregning til fiskeren, som har leveret muslingerne. Normalt er det virksomheden der modtager produkter fra en fisker, som også står for afregning af havnepenge og afgifter til Fiskeriforeningen. Det betyder, at der er nogle forskellige afgifter, der skal trækkes fra fiskerens afregning og indbetales forskellige steder. tracezilla har hjulpet os at sætte det op, sådan at havnepenge og afgifter beregnes automatisk.

Nem månedlig indberetning til Intrastat

Alle virksomheder, der eksporterer eller importerer, skal indberette handel over grænserne til Intrastat. Hvor meget man skal indberette har med virksomhedens størrelse at gøre og fordi vi eksporterer for ret meget, skal vi indberette sporbarhedsoplysninger om for eksempel produktets oprindelse og landet det ender med at blive solgt til. Dette har tracezilla en rigtig smart funktion til! Vi kan bare angive datoer for perioden og så får vi en sammenstilling som kan sendes afsted med det samme.

Plukkeflow tilpasset vores forretning

I vores plukkeflow bliver råvarerne først kodet sammen med produkterne i det øjeblik de bliver pakket ude i produktionen. Hvorimod mange andre typer af virksomheder typisk vælger hvilke råvarer der skal bruges, idet ordrerne bliver lagt ind. I tracezilla er det lykkedes os at skabe et tilpasset flow, selvom det måske er lidt bagvendt fra den gængse måde at køre det på.

Stor ros for tracezillas service!

Den måde vi har fået backup og service på har været fantastisk. Både med hensyn til at blive undervist i hvordan det virker, men også med hensyn til efterfølgende spørgsmål fra os. Vi får altid fyldestgørende svar og hjælp med at komme videre. Det virker utrolig godt og deres service skal de have meget ros for!

Stig Wittrup, Ejer, bestyrelsesformand og fiskeskipper

www.wittrup-seafood.dk

Flere kundehistorier

Bælg
Logo

Med tracezilla kan vi nemt opskalere og samtidig sikre os at systemet følger med

Edgy Veggie AB
Logo

Nu føjes SRS-pantkasser automatisk til både indkøbs- og salgsordrer. Det er en fantastisk funktion!

Swedish Temptation AB
Logo

tracezilla har fokus på at udvikle platformen til brugerne. Det er endnu en grund til, at vi valgte tracezilla

Prøv gratis

Lad os hjælpe dig med at gøre det nemmere at drive fødevarevirksomhed

Kom i gang