Blog

Få de seneste nyheder fra tracezilla

Brugerdefinerede skabeloner og 10 andre forbedringer i maj

tracezilla

Ny mulighed for at lave egne, tilpassede skabeloner til labels og dokumenter

Ud over de standard dokumenter og labels, der ligger i tracezilla, har du nu mulighed for at skabe dine helt egne, tilpassede skabeloner for dokumenter og labels.

De dokumenter du selv laver, kan du vælge at lægge op under Hurtigadgang til dokumenter, så du nemt kan sende dem ud via email. Dermed kan de erstatte de standarddokumenter, der følger med applikationen.

Egne, tilpassede labels kan du tilgå via knappen Udskriv labels over varepartilinjerne på den enkelte ordre.

De tilpassede label- og dokumentskabeloner kan fortsat laves så indholdet udfyldes automatisk lige som på standarddokumenterne. Det gøres ved hjælp af et let programmeringssprog kaldet LIQUID.

I vejledningen til de brugerdefinerede skabeloner kan du læse hvordan de brugerdefinerede skabeloner opsættes. Vi henviser også til sider, hvor der kan hentes hjælp til at bruge LIQUID.

Brugerdefinerede skabeloner er en udvidelse, der skal aktiveres under Udvidelser i dine Virksomhedsindstillinger.

Opsætningen af skabeloner kræver kendskab til let programmering. tracezillas supportafdeling henviser gerne til konsulenter, der kan hjælpe med opsætning af brugerdefinerede skabeloner. Vi kan ikke assistere med den konkrete opsætning af skabelonerne.

Brugerdefinerede skabeloner er en ny og eksperimenterende feature som fortsat er i BETA.

 

 

Du kan nu lave wildcard-søgninger i varearter og partnere

Nu er det blevet lettere at lave avancerede søgninger i søgefelterne for varearter og partnere.

Vil du f.eks. gerne se alle varearter der indeholder flere bestemte ord med noget imellem, kan du bruge wildcards i din søgning i form af en stjerne (*) mellem ordene.

Som i følgende eksempel: suppe*øko. Her vil alle søgeresultater, der indeholder først suppe og så øko blive vist - også selv om der er tekst imellem.

Tidligere var det kun muligt at søge efter sammenhængende ord eller tekst.

 

Eksempel på wildcard-søgning

Eksempel på wildcard-søgning

 

 

Nyt filter viser varer under genbestillingspunktet i beholdning, beholdningsrapporten og forecastingen

Nu er det nemt at få overblik over hvilke varer, der er kommet under genbestillingspunkt.

I visningerne Beholdning og Forecasting og i rapporten Beholdning er det nu muligt at benytte filteret Under genbestillingspunkt.

Du kan også fortsat se varer under genbestillingspunkt i tabellen på dashboardet.

 

Sådan ser filtret ud i beholdningsrapporten

Sådan ser filtret ud i beholdningsrapporten

 

 

Få automatisk oprettet produktionsordre på baggrund af salgsordre

Det er nu muligt automatisk at få oprettet en produktionsordre på baggrund af en salgsordre. Dette er relevant for virksomheder, der primært producerer til ordrer.

Salgsordren skal oprettes som kladde, og produktionsordren vil derefter blive oprettet, når ordren bekræftes. Det er fortsat muligt at bekræfte ordren uden at oprette en produktionsordre.

Den automatiske oprettelse af produktionsordrer på baggrund af salgsordrer er en indstilling, der kan sættes under Ordrer i dine Virksomhedsindstillinger.

 

Sådan ser det ud, når en salgsordre som standard bekræftes med produktion

Læs mere om opsætningen bekræft ordre med produktion.

 

 

Tilføj automatisk ordrens nummer som sporet Batch-nummer

Du kan nu sætte en ordreindstilling, så indkøbsordrens eller produktionsordrens ordrenummer automatisk tilføjes som sporet Batch-nummer på alle varer på ordren - dog ikke til varer uden sporbarhed.

 

Her sættes indstillingen Ordrenummer til batchnummer

Ordrenummer til batchnummer

Opsætningen står også beskrevet under Ordreindstillinger.

 

 

Man kan nu vælge hvilke spor der automatisk skal fastholdes/videreføres

Det har længe været muligt at vælge at et spor på en vare på en indkøbsordre automatisk skal videreføres til færdigvaren, når varen forarbejdes.

Nu er det muligt at sætte en ordreindstilling, så udvalgte spor automatisk fastholdes og videreføres. Dermed skal man ikke vælge om sporet skal fastholdes fra gang til gang.

 

Her sættes indstillingen Fasthold spor automatisk

Fasthold spor automatisk

Opsætningen står også beskrevet under Ordreindstillinger

 

 

Indblik i differencen mellem forventet og leveret mængde fra leverandør

Et nyt felt giver mulighed for at registrere det faktisk leverede på en indkøbsordre i forhold til det som leverandøren har stillet i udsigt.

Indkøbsordren oprettes som en kladde. Når ordren bekræftes, bliver det muligt at registrere det der reelt blev modtaget uafhængigt af det ordrede, så det bliver synligt, hvis der er en difference.

Der er samtidig mulighed for at markere at et vareparti er tomt, selv om den mængde der blev modtaget ikke er blevet forbrugt. Det kan f.eks. være relevant hvis et vareparti indeholder varer, der må kasseres.

Funktionen giver et indblik i leveringssikkerhed og leveringskvalitet over tid for den enkelte leverandør.

Funktionen skal aktiveres i Virksomhedsindstillingerne under Udvidelser.

 

Felterne Forventet og Forsynet på en indgående ordre

Difference mellem ordret og leveret

 

 

Tredjepartsudfyldning af opgaver

Med modulet Opgaver & Kontroller er det nu muligt at advicere en tredjepart og bede dem udføre en opgave. Det kan være f.eks. være information der skal udfyldes af en leverandør på en indkøbsordre eller et certifikat der skal udfyldes og uploades af en handelspartner.

Opgaven oprettes som en fast opgave i Opgaver & Kontroller og sættes op så den udløses automatisk f.eks. når en ordre modtages. Du kan vælge at f.eks. partnere med et bestemt tag skal tildeles opgaven.

Når den relevante handling udføres i tracezilla, vil opgaven automatisk blive oprettet og kontaktpersonen på partneren modtager en mail med link til at udføre opgaven. Partneren tilgår opgaven i en særlig opgaveindbakke.

På de relevante partnere skal du angive hvilken kontaktperson, der skal modtage notifikationer vedr. opgaver.

Sådan ser opgaveindbakken ud for modtageren, når der klikkes på en opgave, der er modtaget.

 

Sådan ser indbakken ud for modtageren

Sådan ser indbakken ud for modtageren

Læs mere i vejledningen faste opgaver.

 

 

Genvej til stregkodescanner-input ved klik på stregkode-ikon i topmenuen

Nu kan du anvende en ekstern stregkodescanner til at navigere til f.eks. en ordre ved at scanne stregkoden på en label.

Det kan f.eks. være en GS1-128 stregkode på en palle.

Funktionen knytter sig til brug af en ekstern stregkodescanner og anvendes til at finde indhold frem på en desktop eller labtop. Det er ikke relevant ved brug af stregkoderscanner på mobiltelefoner. På mobiltelefoner anvendes mobiltelefonens scanner direkte fra tracezillas app til at navigere til det ønskede indhold.

 

Stregkode-ikonet finder du her

Stregkode-ikonet finder du her

 

 

Kladdeordre oprettes nu automatisk i B2B Commerce

For at bestille via B2B Commerce har brugeren (kunden) hidtil skullet oprette en kladdeordre separat og dernæst lægge varerne på ordren.

Nu oprettes kladdeordren automatisk, når brugeren vælger varer til bestilling, og dermed forenkles flowet for brugeren.

 

Kladdeordre oprettes automatisk når der klikkes for at vælge varer

Kladdeordre oprettes automatisk

 

 

Nem import af brugerinvitationer til B2B Commerce

Har du mange kunder du gerne vil invitere til at bestille via B2B Commerce? Så er der nu kommet en nem løsning til at få invitationerne lagt ind.

Frem for at taste brugerne og deres emailadresser enkeltvis, kan de importeres samlet via Excel. Har du dem allerede oprettet som partnere, kan de udlæses til Excel og flyttes over i importskabelonen til indlæsning af brugere i B2B Commerce.

Selve invitationen til brugeren vil først blive sendt ud idet en bruger forsøger at logge på. Dermed er det særligt smart hvis man tidligere har haft en B2B webshop, som kunder har været vant til at logge på.

Når man indlæser via importskabelonen, sker der altså ikke en masseudsendelse af invitationer. Hvis man ønsker at sende invitationer ud med det samme, skal man oprette invitationerne enkeltvis.

 

Her finder du importskabelonen til indlæsning af brugerinvitationer

Importskabelonen til indlæsning af brugerinvitationer

Læs mere om opsætning af B2B Commerce her.

 

 

Få vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra tracezilla direkte i din indbakke!