Kreditnota
En kreditnota er et dokument, som modsvarer en faktura. Det er en nota, som er dokumentation for at et tidligere debiteret beløb godskrives delvist eller helt.
En kreditnota udstedes typisk i forbindelse med salg, hvor en kunde leverer det købte tilbage eller fakturaen er behæftet med en fejl. I tilfælde hvor kunden har leveret noget tilbage og skal have beløbet for varen tilbage eller et nedslag i prisen, er kreditnotaen dokumentation for, at hvad kunden har som tilgodehavende hos virksomheden.
Interne kreditnotaer er kreditnotaer, som ikke sendes til kunden. Det kan fx ske i tilfælde af at der er en fejl i en faktura, som endnu ikke er sendt til kunden, men som er bogført. Fakturaen annulleres ved at oprette en kreditnota (minus faktura) magen til fakturaen. Derefter laves en ny korrekt faktura.
tracezilla er et ERP-system, som understøtter blandt andet fødevarevirksomheders lager- og ordrestyring. I tracezilla kan du nemt oprette dokumenter såsom fakturaer, følgesedler, ordrebekræftelser og kreditnotaer. Med tracezilla kan du sikre sporbarhed af dine varepartier, hvor de relevante oplysninger fremgår af dokumenterne. Læs mere om dokumenter i tracezilla her.