Retningslinjer for brug af FoodTalk
1. november 2022
Retningslinjer for brug af FoodTalk by tracezilla
1. Introduktion
1.1 Når du anvender dette forum, “FoodTalk by tracezilla”, accepterer du at overholde retningslinjerne som beskrevet nedenfor.
1.2 Betingelserne kan til enhver tid ændres eller opdateres. Brug af forummet efter ændring af Retningslinjerne betragtes som en accept af de ændrede Retningslinjer.
1.3 De gældende Retningslinjer vil altid være tilgængelige i forummets sidefod.
1.4 “FoodTalk by tracezilla” hostes, drives og modereres af selskabet tracezilla ApS CVR. 39720876.
1.5 Der ydes ikke kundesupport via “FoodTalk by tracezilla”. Alle henvendelser vedr. brugersupport af tracezilla-applikationen skal rettes til tracezillas supportafdeling.
2. Anvendelse af FoodTalk by tracezilla
2.1 Alle kan som udgangspunkt oprette en bruger i forummet Foodtalk by tracezilla.
2.2 Brugere kan oprette og besvare indlæg samt følge relevante diskussioner eller temaer.
2.3 Når der oprettes og besvares indlæg i FoodTalk, skal indholdet være sagligt og det skal foregå i en god tone.
2.4 Indlæg må gerne henvise til og beskrive kvaliteter ved forskellige produkter og services, som er relevante for andre brugere af forummet. Indlæg må ikke have karakter af regulær annoncering uden relevant indhold for andre brugere af forummet.
2.5 Indlæg må ikke indeholde spam eller fungere som spam f.eks. i form af mange gentagelser af det samme indlæg.
2.6 Indlæg må ikke indeholde personlige oplysninger, herunder adresse, telefonnummer, emailadresse og kontonummer. Virksomhedsadresser og virksomheders kontaktoplysninger er undtaget fra dette. Vær opmærksom på at oplysningerne vil være tilgængelige på internettet, også for brugere der ikke er logget ind på FoodTalk by tracezilla.
2.7 tracezilla forbeholder sig retten til at slette indlæg der vurderes ikke at være saglige og leve op til god skik og brug, som ikke overholder gældende lovgivning eller som med sit indhold krænker ejerens ophavsret.
2.8 tracezilla ApS kan ikke stilles til ansvar for rigtigheden og kvaliteten af den information og de indlæg og besvarelser, der oprettes i “FoodTalk by tracezilla”. Det er alene brugeren der står til ansvar for indholdet.
2.9 tracezilla kan ikke gøres ansvarlig for indhold på “FoodTalk by tracezilla”, der er gået tabt
2.10 tracezilla forbeholder sig retten til at lukke brugerkonti, hvor brugeren vurderes ikke at leve op til ovenstående retningslinjerne.
2.11 tracezilla kan lukke brugerkonti der ikke har været anvendt i lang tid.