Blog

Få de seneste nyheder fra tracezilla

Ny ugeplan til produktionsplanlægning

tracezilla

Nu kan du bruge tracezillas nye og stærkt forbedrede Ugeplan til produktionsplanlægning. Ugeplanen er en del af modulet Opgaver & Kontroller.

Med ugeplanen kan du få overblik over ugens produktioner, planlægge hvornår på dagen de skal køre og hvilke produktionslinjer de skal køre på.

Det er nemt at flytte rundt på produktionerne med drag’n’drop. Du kan ændre produktionstidspunktet, produktionens varighed eller datoen for produktionen ved at flytte rundt på den enkelte produktionsordre i ugeplanen.

Sådan fungerer det

Så snart modulet Opgaver & Kontroller er aktiveret, vil alle produktionsordrer automatisk vises i ugeplanen på den pågældende produktionsdato.

Herefter kan der rykkes rundt på produktionerne i løbet af dagen, og varigheden af produktionen kan forlænges eller forkortes. Hvis man flytter produktionen til en anden dag, vil datoen automatisk opdateres på selve produktionsordren.

I ugeplanen kan man også se hvilke produktionslinjer eller resurser en given produktion gør brug af. Hvis man har angivet på opskriften hvor lang tid en produktion forventes at tage og hvilken resurse den gør brug af, så vil produktioner der gør brug af samme resurse på samme dag, placeres i forlængelse af hinanden.

Det er muligt at filtrere så man bare ser produktioner på en given produktionslinje eller resurse. Der kan også filtreres på en bruger, således at der bare vises produktionsordrer for den ansvarlige bruger i oversigten.

Desuden kan der filtreres på ordretags, så det kun er ordrer med et givet tag der vises i ugeplanen.

På ordren i ugeplanen kan man se hvad ordren producerer, hvilken status den har og om der er valgt varepartier til ordren. Når man klikker på ordren i kalenderen, kommer man direkte ind på ordren.

Ugeplanen er en del af modulet Opgaver & Kontroller. Opgaver & Kontroller er et tilkøbsmodul på lige fod med Power Pack og B2B Commerce. Der følger 5 timers hjælp til opsætning og konfigurering med modulet Opgaver & Kontroller.

Kontakt tracezillas support-team for at høre mere og komme i gang med Ugeplanen!

Mail: support@tracezilla.com Telefon: +45 81 11 10 34  

 

Ugeplan i tracezilla

Få vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra tracezilla direkte i din indbakke!