Få de seneste nyheder fra tracezilla
Smiley-ordningen fornyes og gøres enklere
Fødevarestyrelsens smiley-ordning ændres. Antallet af smileyer reduceres, og skiltningen med kontrolresultatet gøres enklere. Men hvad betyder det for din virksomhed?
Hvad er smiley-ordningen?
Når Fødevarestyrelsen kommer på kontrolbesøg, fremgår resultatet af en kontrolrapport. Smiley-ordningen er offentliggørelsen af virksomhedernes kontrolrapport, fordi resultatet formidles med en smiley, for virksomheder der sælger til forbrugere.
Smileyerne benyttes til at angive, hvor god en virksomhed er til at følge reglerne for blandt andet fødevaresikkerhed.
En fødevarevirksomhed vurderes ud fra karaktererne 1, 2, 3 eller 4 for hvert område, som der ved tilsynet føres kontrol af.
For virksomheder i engrosbranchen gælder, at det endelige resultat formidles med 1, 2, 3 eller 4, som svarer til de forhenværende fire smileyer.
Læs mere om smiley-ordningen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Hvad ændres og hvorfor?
Fornyelsen af smiley-ordningen har gjort den enklere. Fire (fem med elitesmileyen) reduceres til tre: den storsmilende, den med lige mund, og den sure smiley. Det skal komme forbrugere og virksomhederne til gavn.
Det har blandt andet til formål at gøre det lettere for forbrugere at fortolke smiley-resultaterne.
Elitesmileyen udgår for at undgå konkurrenceforvridning. For en virksomhed kan sagtens have godt styr på fødevarelovgivningen, uden at opnå elitestatus.
For at kunne opnå elitestatus, kræver det at et detailvirksomhed har fået en stortsmilende smiley i de seneste fire kontrolrapporter, og ikke har fået nogen anmærkninger i det forløbne år.
For at en engrosvirksomhed kan opnå elitestatus, skal virksomheden tilsvarende have fået resultatet 1 i de seneste fire kontrolrapportningen, og ingen anmærkninger have de seneste 12 måneder.
Med Fødevarestyrelsens ændring i kontrolkonceptet i 2020, er kontrolfrekvensen i højere grad risikobaseret. Så de virksomheder, som har godt styr på reglerne, modtager færre kontrolbesøg. Det kan derved tage år for virksomheder at opnå elitestatus.
Som noget nyt skal kontrolrapporten i papirform også erstattes med et nyt smiley-mærkat som indeholder en QR-kode med link til virksomhedens side på findsmiley.dk
Hvilke frister er der?
-
- januar 2022: Elitesmileyen og smileyen med det lille smil udgår.
-
- marts 2022: Seneste dato for at fjerne elitesmiley-markedsføring. Elitesmileyen på kontrolrapporten er undtaget. Her skal du vente, til du modtager en ny kontrolrapport efter næste besøg.
-
- marts 2022: Der skal henvises til virksomhedens findsmiley.dk side fra alle digitale platforme.
- Sommeren 2022: et nyt smileymærke med QR-kode erstatter papirrapporterne.
Læs mere om ændringerne hos Fødevarestyrelsen.