Blog

Få de seneste nyheder fra tracezilla

Forbedringer i marts 2021

tracezilla

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tracezilla-applikationen efter vores kunders ønsker. I dette indlæg kan du læse om de seneste forbedringer og funktioner i tracezilla, som er tilkommet i marts måned.

Go’ læselyst!

Få indblik i dine nøgletal for punktafgifter

tracezilla tilbyder en rapport og funktionalitet til at holde styr på punktafgifter og andre afgifter fx emballageafgift.

Funktionaliteten er nu forbedret! Når du har slået funktionen til, og angivet en afgiftspligtig mængde fx ethanolindhold pr. liter, kan du skrive afgiftssatsen ind fra SKAT.

Baseret på oplysningerne fra dine varearter, mængdeangivelsen og salgsordrer vil tracezilla beregne afgiftens beløb. Beløbet bliver nu medregnet som en distributionsomkostning og indgår dermed også i beregningen af andre nøgletal såsom dækningsbidrag. Du kan se beløbet på den enkelte salgsordre og få et samlet overblik i salgsrapporten.

Læs mere om opsætning af rapporten og funktionen i vejledningen her.

 

 

tracezilla EDI er blevet endnu bedre!

Hvis du og din handelspartner har en virksomhedskonto hos tracezilla, kan du oprette ordrer via indlæsning af ordrebekræftelsen. Så slipper du for at indtaste alle ordrelinjer, hvis din handelspartner allerede har gjort det.

Nu kan du endda også opdatere en allerede oprettet ordre via tracezilla EDI. Det er eksempelvis relevant, hvis der ændres i den bestilte mængde eller din leverandør sender en ny ordrebekræftelse med flere sporbarhedsoplysninger end den oprindelige.

Læs mere om tracezilla EDI her.

 

Opdatering af ordrestatusser giver mulighed for skarpere lagerstyring

Ordrestatussen på indgående ordrer (indkøb, produktion, lagerflyt) har ændret sig. Statusserne er omdøbt fra henholdsvis I transit og Leveret til Afsendt og Modtaget. Det har nogle funktionelle fordele for dig som kunde.

Udover at ordrestatussen nu hedder det samme som de knapper, der opdaterer ordren, har det også betydning for lagerstyringen. Der er et tydeligere skel mellem statussen Afsendt og Modtaget på produktionsordrer. Når en produktionsordre afsendes, påvirker det kun de råvarer som føres ud af lageret. Det vil sige, at det er muligt at redigere antallet af producerede varer, som produktionen resulterer i - selvom mængderne af råvarer er låst.

Derudover minimerer det også risikoen for fejl, fordi afsendelsen af råvarerne til produktionen ikke ændrer påvirker varerne som produceres. Det er således ikke muligt at sælge et vareparti før varepartiet reelt er produceret.

Hvis du ønsker at det skal være muligt at reservere en vare til salgsordrer, før varen er produceret, kan det vælges under ordreindstillinger.

Find vejledningen til ordreindstillinger her.

 

 

Del salgsrapporten som CSV-fil eller direkte til Google Sheets

Del nemt dine salgstal med samarbejdspartnere med den direkte dataadgang. Det gør det muligt at få den valgte visning over i Google Sheets.

Rapporten kan også hentes som en csv-fil (comma-separated values), som kan åbnes i Excel eller lignende regnearksprogram. Csv-filen gør det lettere at udveksle rapportens data til andre programmer.

Når du slår direkte dataadgang til, er der i dialogvinduet et eksempel på hvordan du bruger dataadgangen.

Se hvordan du slår direkte dataadgang til i vejledningen her.

 

 

Angiv dimensioner på dine varer

Oversigten over varearter ser en kende anderledes ud. Det skyldes, at det nu er muligt at tilføje flere produktinformationer. Som noget nyt kan du angive dine varers dimensioner fx højde, bredde og dybde. Så har du alle oplysninger vedrørende en vare samlet ét sted, så det er let at finde frem.

Læs mere om opsætning af varearter og tilføjelse af produktinformation i vejledningen.

Få vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra tracezilla direkte i din indbakke!