Blog
Få de seneste nyheder fra tracezilla
Nyt kontrolkoncept hos Fødevarestyrelsen
undraw.co
Meget er ved det gamle, når Fødevarestyrelsen kommer på visit til basiskontrol. Smiley-ordningen fortsætter, de frekvensvise kontrolbesøg fortsætter og Fødevarestyrelsen vejleder stadig. Du får her et hurtigt overblik over, hvad der er nyt ved kontrollen:
- Fødevarestyrelsen sætter ekstra tid af til at vejlede nye fødevarevirksomheder ved første kontrolbesøg. Det kalder de for “starthjælp”.
- Fødevarevirksomheder som overholder lovgivningen vil få færre kontrolbesøg. Kontrol af økologiske virksomheder, import- og eksportvirksomheder samt andre detail- og engrosvirksomheder som behandler og producerer fødevarer vil få besøg fra Fødevarestyrelsen med fast frekvens.
- Virksomheder med de største risici og særlige vejledningsbehov vil opleve mere dybdegående kontrol. Den mere dybdegående kontrol vil fx ske hos virksomheder på baggrund af forbrugeranmeldelser og virksomheder med aktiviteter hvor der er øget behov for vejledning.
- Hvis Fødevarestyrelsen mener, at en virksomhed ikke har styr på tingene, så kvitterer de nu med to opfølgende kontrolbesøg, hvor det tidligere var ét kontrolbesøg. Fødevarevirksomheden betaler for begge opfølgende kontrolbesøg.