Få de seneste nyheder fra tracezilla
Forbedringer i maj 2020
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tracezilla-applikationen efter vores kunders ønsker. I dette indlæg kan du læse om de seneste funktioner i tracezilla, som er tilkommet i maj måned.
Oversigt over varepartier med kort udløbsdato
Det er nu muligt at få vist en oversigt over varepartier på lager, som snart udløber. Ved hjælp af det nye filter i venstre side kan du selv indstille antal dage til udløb og få vist de varepartier, hvor der er kort tid til udløb. Datofilteret vil vise de varepartier, hvor der er indtastet en dato for ‘Bedst før’ eller ‘Sidste anvendelse’.
Slet tomme linjer
Det er nu muligt at fjerne linjer, hvor der ikke er valgt varepartier på alle udgående linjer dvs. på salgsordrer, flyttede varepartier på lagerordrer og forbrugte varepartier på produktionsordrer. Det kan være nyttigt fx i tilfælde af at der ikke er mere tilbage på lager af en given vareart eller af flere varearter. Vær opmærksom på, at ved at klikke på knappen Slet tomme linjer vil systemet fjerne alle linjer på ordren, hvor der ikke er valgt varepartier.
Skjul på dokumenter
Du kan nu skjule bestemte varearter på dokumenter, selvom varearten er angivet på ordren, fx paller eller udlånt emballage. For at skjule varearten på dokumenter, skal varearter redigeres. Vær opmærksom på, at det kun er muligt at skjule varearten på fakturaer, hvis ikke der er angivet nogen pris for varearten. Læs mere i vejledningen her.