Få de seneste nyheder fra tracezilla
Forbedringer i juli og august 2020
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tracezilla-applikationen efter vores kunders ønsker. I dette indlæg kan du læse om de seneste funktioner i tracezilla, som er tilkommet i juli og august måned.
Angiv en overordnet organisation for partnere
Hvis du har oprettet flere partnere fra samme organisation grundet forskellige CVR-numre eller faktureringsbetingelser, kan du angive en overordnet organisation for partnerne. Det kan være nyttigt, hvis du ønsker at se resultater i rapporter fx salgstal for en overordnet organisation eller anvende forecasting-funktionen ift. en organisation.
Den nye funktion er en partnerindstilling. Find vejledningen til at angive en overordnet organisation her.
Fastlås pakkestørrelse
I tilfælde af at din virksomhed modtager en vare og videresælger den i samme pakkestørrelse, men som varierer på tværs af varepartier, kan du fastlåse en pakkestørrelse. Dette adskiller sig fra den allerede eksisterende funktion Gennemtving pakkestørrelser, hvor en pakkestørrelse altid er den samme på tværs af varepartier.
Du kan læse mere i vejledningen her.
Erstat systemgenereret lot-nummer på dokumenter med originalt lot-nummer
For at sikre sporbarhed, bliver alle varepartier i tracezilla tildelt et fortløbende auto-genereret lot-nummer. Du kan nu vælge at skjule det auto-genererede tracezilla lot-nummer, når du har indtastet et lot-nummer som spor på et vareparti. Således vil kun det originale lot-nummer - som forefindes på den fysiske vare - fremgå af dokumenter, mens det systemgenererede lot-nummer vil være underliggende i systemet.
Funktionen er en dokumentindstilling. Du kan finde vejledning til at slå funktionen til her.